Den glade journalistik
Om mediernes dækning af de kendte
Offentliggjort 05/31/2001, senest redigeret 12/19/2005
Af Kirsten Sparre og Lars Kabel
Bog udgivet af Center for Journalistik og Efteruddannelse d. 06/07/2001. => Pris ved bestilling: 248.00 DKK + forsendelse 35.00 DKK uanset antal.
Kommentar:
|

| . | Hvad ved vi egentlig om den kendthedsjournalistik, som mange elsker at hade, men som endnu flere er glade forbrugere af.
Den kan hverken beskrives som en journalistisk genre eller et stofområde, men hvad er den så? Og hvordan bliver den til? Det kommer denne bog med nogle udfordrende bud på. |
På baggrund af analyser af kendthedsjournalistik i danske ugeblade, dagblade og tv-aviser beskriver bogen et kendthedens univers befolket af royale superstars, ikoner, halvnøgne skuespillere og semikendte fra tv’s reality-programmer. Universet er en form for medieproduceret offentlighed, hvor mange iscenesætter sig selv for at konstruere de erindringsbilleder hos modtageren, som er selve grundlaget for at være kendt.
Bogen fortæller også, hvordan journalister, fotografer og redaktører agerer i dette kendthedens univers. Hvordan de indsamler og formidler historier, hvor grænserne går, og hvilke spilleregler der gælder for kendthedsjournalistikken.
Kendthedsjournalistikken handler om følelser og privatliv. Den er en vigtig del af vor tids visuelle kultur med sine mange billeder, forbilleder og drømmeuniverser. Og den er med til at nedbryde skellet mellem det private og det offentlige, mellem den virkelige virkelighed og den iscenesatte virkelighed.
Læs mere om analysearbejdet.
244 sider, illustreret
Pris: kr. 248,00 inkl. moms men ekskl. kr. 25 for forsendelse
Udgivet af CFJE på Forlaget Ajour, Danmarks Journalisthøjskole
Bogen kan bestilles online ved at klikke på knappen ”bestil” nederst på siden.
Læs mere:
Se CFJE's temaside om journalistik om de kendte. Her kan du læse mere om bogen og dens konklusioner og lave dine egne søgninger i den database, der har dannet grundlag for bogens analyser.
Omtale af bogen "Den glade journalistik":
Omtalte personer:
Omtalte institutioner: