Document Actions
Thorningsag: Aktindsigt efter bogen
Offentliggjort 08/20/2010
Det har vakt en del opsigt, at Justitsministeriet har givet en række medier aktindsigt i Helle Thornings mail til ministeriet, hvor hun søgte om tilladelse til, at hendes mand kunne blive medejer af deres hus.
Men det er lige efter bogen, at ministeriet gav aktindsigt og tilmed hurtigt. Man kan blot ønske, at alle ansøgninger om aktindsigt til myndigheder bliver behandlet lige så korrekt og med samme fart.
Offentlighedsloven har ganske vist en undtagelse for sager om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold (§ 12, stk.1, nr.1), men den betyder ikke, at enhver konkret oplysning om enkeltpersoners forhold skal undtages. Kun oplysninger, der kan betegnes som følsomme, skal undtages. Det gælder f.eks. oplysninger om sociale problemer, sygdom, strafbare forhold, seksuelle forhold og misbrug af alkohol. Journalister der ønsker indsigt i politiets døgnrapport skal f.eks. ikke have oplysninger om hvilke personer, der er blevet anbragt i detentionen.
Thorning-familiens sag hos Justitsministeriet handler om ejerforhold til en bolig. Der skal være åbenhed om ejerforhold til fast ejendom via tinglysningssystemet, og det taler mod at undtage en sag om ejerforhold. Der er desuden via folkeregistret åbenhed om bopælsforhold, medmindre personer har fået særlig adressebeskyttelse.
Det viste sig, at oplysningerne i Helle Thornings mail var ”følsomme”, men det var ikke på grund af ejendomssagens karakter. .Justitsministeriet skulle afgøre aktindsigten i ejendomssagen uafhængigt af, at pressen (og måske regeringspartierne) havde en særlig interesse i familiens oplysninger om weekendbesøg på grund af en skattesag,
Offentlighedsloven giver ret enhver ret til aktindsigt i enkeltpersoners forhold, der ikke er særligt følsomme. F.eks. byggesager og oplysninger om bestemte personer har pas, kørekort eller jagttegn.
Nogle myndigheder har ikke helt styr på reglerne og afslår aktindsigt i personoplysninger, der ikke kan undtages som private forhold. Efter min vurdering var det f.eks. forkert, at Lægemiddelstyrelsen i foråret afviste aktindsigt i indberettede oplysninger om lægers tilknytning til lægemiddelvirksomheder (honorar og aktiebesiddelser) med henvisning til undtagelse for private forhold. Sådanne oplysninger har samfundsmæssig interesse og er ikke særligt følsomme.
Oplysninger om offentligt ansattes arbejdsforhold kan ikke undtages som private. Det gav for nogle år siden en del blæst, at enhver kunne få aktindsigt i ”personalemapper”, og der blev indført en særlig undtagelse for personalesager. Nogle oplysninger om offentligt ansatte er dog fortsat tilgængelige for enhver. Det gælder oplysninger om stilling, arbejdsopgaver, løn, uddannelse og tjenesterejser. Aktindsigt i disciplinære reaktioner gælder kun ved reaktioner mod ansatte i chefstillinger.
Den danske skattelovgivning har en bestemmelse, der udelukker aktindsigt i skatteforhold. Tidligere – indtil ca. 1960 – havde enhver ret til indsigt i oplysninger om enkeltpersoners skattepligtige indkomst og formue. Sådan er det fortsat i andre nordiske lande. Men Danmark har indført streng fortrolighed om skattesager. Ved seneste revision for nogle år siden blev fortroligheden udvidet til at omfatte afgiftssager. Denne stramning betød, at der også blev lukket for offentlighed om erhvervsstøtte i form af afgiftsfritagelser for ca. 11 milliarder kroner.
Myndigheders pligt til lukkethed om skattesager gælder også for Thorning-familiens skattesag, så efter reglerne afgør familien selv, hvor meget offentligheden skal have at vide. Men når der først er åbnet for indblik, er det umuligt at lukke igen, så i dette tilfælde vil offentligheden sikkert blive grundigt informeret om skattesagens fortsatte gang.
Søg
Læs mere
Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: