Document Actions

Public Service - de seks faser

Offentliggjort 07/13/2007, senest redigeret 08/21/2007

BESKRIVELSE: Projektets seks faser

Projektet rummer seks i praksis (alene p� grund af tidsrammen) overlappende og gensidigt henvisende faser (fig.2), hvortil knytter sig de enkelte delprojekter. Som det vil fremg� af delprojektbeskrivelserne i bilag 2, er nogle af dem i virkeligheden lidt mere overlappende i forhold til de seks faser end illustreret i figuren. Faserne kan ogs� ses som aspekter eller grundl�ggende byggeklodser der tilsammen udg�r projektet. Faser og delprojekter skal desuden ses i forhold til projektets timeline (se bilag 5).

Figur 2: Oversigt over projektets faser og delprojekter
Faserne er overlappende og gensidigt henvisende. Beskrivelsen af koblingen mellem delprojekter og faser angives under de respektive delprojekter.

1. fase: Specifikation og diskussion af projektets problemstilling, fokus, n�glevariable og konstitutive sp�ndinger, samt forholdet mellem delprojekter
Hele projektgruppen vil i en indledende fase, ifm. f�rste pr�sentation af delprojekter, lave en n�rmere indkredsning af hele projektets problemstilling om forholdet mellem public service idealer og journalistisk praksis, med indledende fokus p� projektets antagelse af to konstitutive sp�ndinger (jf. fase 2 og fase 4)

2. fase: Begrebshistorisk afd�kning, teoretisk-konceptuel diskussion og operationalisering af public service idealets betydning og dimensioner
I anden fase afd�kkes, kortl�gges og analyseres indholdet og herunder den konstitutive sp�nding i selve public service-idealet. Der viser sig at v�re flere modsatrettede hensyn i ideen om udsendelser i almenhedens interesse, og konflikterne afspejles i n�glebegreberne alsidighed, saglighed, upartiskhed og kvalitet og deres skiftende operative indhold. Blandt de vigtigste sp�ndinger i public service idealet diskuteres:

Sp�ndingen mellem hensynet til saglighed (vidensbasering, objektivitet, kritisk dybde) og upartiskhed – ofte operativt forst�et som ’delen sol og vind lige’
Sp�ndingen mellem ’public’ som det der er i almenhedens og befolkningens interesse at blive orienteret om, det publikum ellers ikke ville blive orienteret om (i kommercielle medier), og det de rent faktisk eftersp�rger orientering om
Sp�ndingen mellem alsidighed og pluralisme som et sp�rgsm�l om indhold eller et sp�rgsm�l om aftagergrupper;
Sp�ndingen mellem alsidighed og pluralisme overfor journalistikkens orientering mod konflikt frem for konsensus, mod sensation frem for normalitet
Sp�ndingen ’alsidighed og pluralisme’ versus kravet om afspejling af det s�rligt (dansk) nationale – kulturelt, sprogligt og emnem�ssigt
Sp�ndingen mellem kvalitet (som viden og indsigt) overfor kontekstl�se beskrivelser.

Projektet vil (se S�ndergaard 1995) afklare betydninger, herunder aktuelt relevante betydninger af public service, men disse betydninger vil desuden – i en kollektiv metodisk diskussion mellem projektets deltagere –

blive oversat til en kritisk, men operationaliserbar m�lestok for de �vrige empiriske unders�gelser i projektet, s�ledes at denne fase bliver en helt afg�rende foruds�tning for de n�ste faser. Det er grundl�ggende uklart hvordan man m�ler public service alsidighed, saglighed, upartiskhed og kvalitet – eller bare bruger disse begreber nogenlunde stringent i forhold til et materiale. Men derudover er form�let:
at lade uenigheden blandt forskellige (politiske, offentlige) akt�rer v�re en del af unders�gelsesobjektet, herunder i forbindelse med 5. fases unders�gelser af opfattelser af public service-idealet blandt forskellige grupper
og endelig at lade den komparative, historiske unders�gelse af idealets skiftende og omstridte betydning informere en mere overordnet (herunder sociologisk og politisk-teoretisk) diskussion af offentlighed og public service - konkret som en overvejelse af forskellige forst�elser af ’offentlig’ i public service med relevans for en lille, globaliseret, i stigende grad kulturelt pluralistisk, nationalstat (jf. ogs� fase 6).

3. fase: Indholdsunders�gelser og sammenligning af public service udsendelser om EU, Integration, strukturreform
I denne fase laves en serie analyser af public service-programmers indhold og form under anvendelse af f�lles begreber og operationaliseringer fra anden fase, med parallelle unders�gelsesdesigns og komplement�re komparationsstrategier. Analyserne omfatter omr�derne indvandring og integrationsstof, EU/Europa-stof og strukturreformen der udg�r politisk kontroversielle, sagligt vigtige, og i offentligheden kritiserede hard cases, med hver deres udfordringer i et public service-perspektiv. Form�let er ikke firkantet at afd�kke om public service-idealet realiseres p� disse omr�der, men at iagttage sp�ndinger, tendenser, og frames, der pr�ger overs�ttelsen af public service-idealer til programindhold, herunder forskelle og ligheder p� tv�rs af og indenfor omr�derne. De tematiske indholdsanalyser suppleres med en reputationsbaseret unders�gelse, med inddragelse af fageksperter, kombineret med journalistinterviews, der unders�ger konfliktende forestillinger om udvalgte programmers journalistiske kvalitet. Tilsammen genererer disse projekter en r�kke eksempler p� typiske problemstillinger, vanskeligheder og dilemmaer omkring public-service udsendelsers form og indhold. Disse vil s�ges belyst og forklaret i unders�gelsen af journalistisk kultur og redaktionelle produktionsprocesser (4. fase), og som samtidig er konkrete eksempler p� generelle sp�ndinger og mods�tninger i selve public service idealet (2. fase), og �rsager til forskellige gruppers holdninger til det (5. fase).

4. fase: Journalistiske kulturer og redaktionelle produktionsprocesser
Denne fase rummer en r�kke delprojekter, der med forskellige metoder (interviews, deltagerobservation, antropologiske feltstudier, journalistiske praksisanalyser, indholdsanalyser) s�ger at spore baggrunden for de enkelte historier, ved at afd�kke redaktionelle kulturer, institutionelle arbejdsgange, organisationsformer og magtrelationer, professionsidealer, faglige standarder og journalistiske kriterier, og de produktionsmodeller der ligger bag ved de observerede journalistiske produkter. P� den ene side vil fasens unders�gelse af konkrete historiers tilblivelse muligg�re et (selv)kritisk best practice-perspektiv p� public service-produktion. P� den anden side er det en indgang til en unders�gelse og diskussion af den (anden) konstitutive sp�nding, mellem public service-idealet og journalistikkens egen selvforst�else. Journalisters omtale af BBI-historier (Boring But Important) afspejler et dilemma. Hvordan tilstr�be en saglig og upartisk belysning af en kompliceret sag, og samtidig adlyde nyhedskriteriernes betoning af konflikt, personificering, tilspidsning og forenklede beskrivelser og forklaringer - n�r sidstn�vnte kriterier netop ogs� er betingende for at historier bliver mest muligt ’public’: at de ses, h�res og har gennemslagskraft? Under hvilke omst�ndigheder harmonerer journalistisk praksis med public service, og hvorn�r er det modsatte tilf�ldet? Udgangspunktet er at den n�vnte sp�nding nok er et vilk�r, men ogs� at der rent faktisk kan og bliver produceret udsendelser, der for journalisterne selv antages at leve op til forestillinger om public service og at alle involverede parter er enige om at ikke mindst nyheds- og aktualitetsstof skal vedblive at leve op til disse krav.

5. fase: Holdninger til og reception af public service: Survey, fokusgrupper
En vigtig del af projektet er at unders�ge holdninger til og opfattelser af public service TV og radio (uanset om dette begreb er kendt for respondenten). Denne fase vil b�de rumme unders�gelser af holdninger i den almindelige befolkning, blandt politikere, kilder og faglige eksperter, og ikke mindst blandt journalister. Det er her s�rligt interessant at finde ud af i hvilket omfang og p� hvilke omr�der der er uenighed om det ideal der overhovedet skal tilstr�bes (p� bestemte omr�der), og om hvorvidt respondenterne mener journalistiske produkter lever op til idealet. En survey-unders�gelse vil her blive kombineret med en serie fokusgruppeinterviews med bestemte grupper, herunder fokusgruppeinterviews (og eventuelt andre receptionsanalyser) der kobles til bestemte programmer eller perioder.

6. fase: Forklaringer og konklusioner; offentlighedsteoretiske og samfundsm�ssige perspektiver og scenarier; demokratiske dilemmaer – og igangs�ttelsen af en praksisorienteret diskussion
I en afsluttende fase samles de enkelte delprojekters forklaringselementer med henblik p� et s�t af samlende konklusioner om forholdet mellem public service idealer og journalistikkens betingelser, der diskuteres p� et f�lles arbejdsseminar i projektgruppen i forhold til problemstillingen. Konklusionerne vil b�de have karakter af generaliseringer p� den empiriske kortl�gning af holdninger, praksisforl�b, og programindhold; af specificering af mekanismer i sammenh�ngen mellem journalistiske institutioner, kulturer og praksiser og p� den anden side programindhold og -form, herunder specificering i forhold til komparationer mellem kanaler, over tid, mellem lande, samt mellem forskellige typer af sagd�kning; og endelig en serie generaliseringer om de konflikter og dilemmaer der skyldes uenighed, inkonsistens og uklarhed i betydningen af public service-idealet og dets dimensioner.

I denne fase vil en bredere undergruppe af forskere endvidere s�ge at inds�tte disse konklusioner i en lidt bredere offentlighedsteoretisk og demokratisk diskussion, der dels vender tilbage til de indledende diskussioner af betydningen af ’offentlig’ i public service, dels inddrager den meget st�rre diskussion – som projektet bevidst ikke rummer s�rlige delprojekter om – om de rammer der s�ttes af den samfundsm�ssige og mediestrukturelle udvikling for dansk public service radio og TV. Ambitionen er at formulere en r�kke scenarier, perspektiver og dilemmaer, s�ledes som de rejser sig for politiske beslutningstagere, for branchen og for de ber�rte public service institutioner, idet der til stadighed fokuseres p� projektets mikroperspektiv (redaktionelle kulturer, holdninger osv.) og p� styringsmuligheder og strategiske valg i forhold til dette niveau.

I forl�ngelse heraf vil projektgruppen endvidere – med inddragelse af en r�kke institutioner, bl.a. DJH, UPDATE og CJU, og ved hj�lp af en r�kke offentlige rapporter, seminarer, avisartikler samt en integreret uddannelsesindsats – igangs�tte en udbredelse og diskussion af projektets konklusioner, b�de i forhold til en bredere offentlighed, i forhold til beslutningstagere og ikke mindst i forhold til mediebranchen og (kommende) public service-journalister. I forbindelse hermed vil der blive udviklet en model for unders�gelse af og udvikling af public service-kompetencer. Projektet har s�rdeles gode foruds�tninger for succes p� dette punkt i kraft af is�r UPDATEs og DJH’s omfattende netv�rk, brancheforbindelser, (efter)uddannelsesprogrammer og erfaring med udadvendte aktiviteter.

Document Actions

Public Service - de seks faser

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere