Offentliggjort 07/13/2007, senest redigeret 08/21/2007
DISKUSSION: Hvordan eller i hvilket omfang lever DRs og TV2s nyheds- og aktualitetsudsendelser op til radio- og fjernsynslovens public service-bestemmelser og deres bagvedliggende idealer? Hvad er idealets betydning – og hvordan tolkes det af forskellige aktører, herunder ikke mindst journalister? Hvorfor er der uoverensstemmelse mellem ideal og virkelighed – og hvorfor må forestillingen om et entydigt ’regulativt’ ideal kvalificeres og specificeres før journalistik i en public service institution kan integrere idealet? Hvorhen går public service institutionen i en dansk politisk og kulturel offentlighed under forandring – og hvilke dilemmaer og valgmuligheder står institutioner og beslutningstagere overfor i denne situation, når spændinger i og uenigheder om public service tages alvorligt?
Dette projekt omfatter en række snævert integrerede delprojekter med deltagelse fra Danmarks Journalisthøjskole, de journalistiske analysecentre CFJE og DICAR, samt Aarhus Universitets humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter, koordineret i det nydannede Center for Journalistiske Universitetsuddannelser ved Aarhus Universitet (CJU). Projektet belyser projektopslagets to første temaer (’alsidighed, saglighed og upartiskhed i DR’s og TV 2’s nyheds- og aktualitetsudsendelser, herunder analyse af de redaktionelle miljøer og kulturer’ samt ’den journalistiske kvalitet, herunder journalisternes mulighed for at levere det bedst mulige arbejde’ (dog ikke aspekter om ’sprogets udvikling’).
Et tematisk separat, men organisatorisk integreret delprojekt – varetaget af afdelingsforstander Oluf Jørgensen, DJH – retter sig mod temaet ’klageadgang for seere og lyttere over programvirksomheden’. Endelig foreslås et Ph.d.-projekt opslået.
I forhold til opslaget leveres en ganske bred projektpakke, jf. de tre HV-spørgsmål ovenfor:
Ad. ’Hvordan’ (I): (Ia) En begrebslig og metodisk afklaring af hvad public service begreberne alsidighed, saglighed, upartiskhed og journalistisk kvalitet betyder (for forskellige aktører og på forskellige tidspunkter), og hvad begreberne kan betyde, når de skal bruges som metodisk målestok for empiriske analyser. (Ib) En serie empiriske undersøgelser og indholdsbeskrivelser af udvalgte programtyper (emner) og udsendelsesperioder, ud fra operationaliseringer af public service dimensionerne alsidighed, saglighed og upartiskhed, samt i forhold til standarder for journalistisk kvalitet. (Ic) Empiriske undersøgelser af journalistisk kvalitet i forbindelse med journalistiske arbejdsprocesser og redaktionelle kulturer. (Id) Holdningsundersøgelser og receptionsanalyser, herunder receptionsanalyser af konkrete programmer/perioder, med henblik på afdækning af forskellige gruppers opfattelser af public service idealer, såvel som af det omfang forskellige medier lever op til dem.
Ad. ’Hvorfor’ (II): (IIa) Empiriske undersøgelser af effekten af journalistiske arbejdsgange, idealer og redaktionskulturer på udsendelsers indhold og form i forhold til public service idealet. (IIb) Teoretisk og konceptuelt informerede undersøgelser, i forhold til konkrete programmer, af iboende spændinger, konflikter og inkonsistenser i selve public service-idealet og dets offentlige reception, og i forholdet mellem dette ideal og journalistikkens selvforståelse og arbejdsbetingelser.
Ad ’Hvorhen’ (III): (IIIa) En offentlighedsteoretisk diskussion af betingelser for public service broadcasting i en nationalstat som Danmark, og af hvad selve idealet meningsfuldt kan betyde, i lyset af en række velkendte kontekstvariable for den samfundsmæssige medieudvikling (økonomiske, strukturelle, kulturelle osv.), med henblik på (IIIb) en identifikation og diskussion af en serie dilemmaer for public serviceudviklingen i Danmark.
Figur 1:
Projektets empiriske, teoretiske og konceptuelle analyser har som fælles ambition at sammenholde det i forvejen modsætningsfyldte ideal om public service med et fokus på journalistikkens selvforståelser, metoder, idealer, arbejdsprocesser og produktionsformer. Projektet undersøger såvel public service begrebets mulige og aktuelle betydninger (som begreber og holdninger i forskellige grupper og i offentligheden) som ’afstanden’ mellem disse betydninger og journalistiske public service produkters form og indhold. Projektet vil anvise veje mod udvikling af public service-udsendelser der i højere grad lever op til legitime forventninger fra offentligheden i et demokratisk samfund. Men formålet er ikke at uddele ’public service karakterer’ i lyset af et ekstremt diffust ideal. Vurderingen af om TV og radio lever op til public service forpligtelserne i en indholdsmæssig forstand er en vigtigt demokratisk opgave, som også forskningen må bidrage til at muliggøre, men for at kunne gøre det må samme forskning – og dette projekt – tage sit udgangspunkt, jf. projektopslaget side 2, i en flerhed af gruppers, ’borgeres, myndigheders, politikeres, forskeres og andres vurderinger’ af hvad public service betyder og indebærer. I projektet diskuteres hvad public service radio og TV realistisk set kan betyde i lyset af journalistiske betingelser, baseret på empiriske undersøgelser og teoretisk-konceptuelle overvejelser. Den overordnede problemstilling for projektet rummes dermed i følgende tre teser, der søges udfoldet, begrundet og diskuteret (se figur 1):
(a) public service begrebet er i sig selv spændingsfyldt, men står derudover i et spændingsforhold til journalistikken
(b) spændingsforholdet giver sig udslag i produkternes form og indhold og i modtagernes forventninger til public service journalistikken
(c) journalistikkens arbejdsbetingelser, produktionsformer og praksis i rammerne af public service reguleringer og forventninger skaber en række dilemmaer. Disses blotlægning og diskussion viser frem til potentielle forandringer
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: