Document Actions

Public Service og offentlighed

Offentliggjort 07/12/2007, senest redigeret 08/21/2007

BESKRIVELSE: (Public service i en demokratisk medie-offentlighed under forvandling: Tendenser, dilemmaer og journalistisk udvikling)

Projektansvarlige forskere: Lektor J�rn Loftager, IFSK; Lektor, centerleder Per Mouritsen, IFSK/CJU; Jean Monnet professor, afdelingsforstander Hans-Henrik Holm, DJH; Lektor J�rgen Bang, IMV.

�vrige deltagere:
Lektor, redaktionschef Flemming Svith, DICAR/DJH (journ. efteruddannelse mm)
Projektmedarbejder, cand.scient.pol. Kristian Hansen, DICAR (kompetenceudvikling)
Chris Hanretty, European University Institute, Firenze

Projektbeskrivelse:
Form�let med dette afsluttende projekt er at sammenskrive og diskutere de vigtigste resultater og konklusioner fra de enkelte delprojekter med henblik p� at levere
a) en overordnet offentligheds- og demokratiteoretisk diskussion af udviklingen i, betingelserne for, og politisk-kulturelle betydning af public service TV og radio i Danmark med henblik p� at formulere en sociologisk relevant opdatering af selve public service idealet,
b) en systematisk udbredelse og diskussion af projektets resultater i tilg�ngelig form i forhold til politiske beslutningstagere, institutioner og branche, og offentligheden, der angiver – og inddrager deltagerne i en diskussion af – en r�kke perspektiver, scenarier og dilemmaer, for s�vel institutioner som politiske beslutningstagere, der rejser sig for dansk public service radio og TV; samt
c) en udvikling, i lyset af projektets resultater, af en serie af didaktisk og organisatorisk relevante analyse- og evalueringsv�rkt�jer til brug for journalistfaglig kompetenceudvikling.

(a) Offentligheds- og demokratiteoretisk diskussion. Samfundsvidenskaben er intenst optaget af en r�kke afg�rende forandringer for politik og demokrati, med forbindelse til samfundets medialisering. Traditionelle skillelinier er under opl�sning og nye under dannelse (Andersen & Borre 2001), gamle massepartier forsvinder (Bille & Elklit 2003), traditionelle ideologier er ikke l�ngere faste orienteringspunkter, og antallet af nye elektroniske kommunikationsmidler eksploderer. Denne del af delprojektet tr�kker p� eksisterende viden om de �ndrede strukturelle betingelser for public service TV med henblik p� at diskutere, hvad disse �ndringer betyder for forholdet mellem offentligheden og demokratiet generelt og for den mulige mening med public service specielt. Hvordan er forandringerne med til at fremme og/eller h�mme muligheden for at realisere idealet om en diskuterende offentlighed som demokratiets hovedhj�rnesten (Lund 2003)? Hvad er forholdet mellem massemediernes nye strukturelle betingelser (som n�ppe lader sig �ndre), og institutionaliseringen af forskellige former for journalistisk praksis og journalistiske idealer, der i det mindste lader sig kritisere, og m�ske �ndre gennem politiske, organisatoriske og uddannelsesm�ssige tiltag?

I henhold til standardlitteraturen, herunder Habermas’ klassiske Borgerlig Offentlighed fra 1962, kunne man forvente, at sv�kkelsen af de gamle klasse- interesse- og ideologikonflikter og afviklingen af den partibundne nyhedsd�kning ville skabe bedre grundlag for en kvalificeret og virkningsfuld politisk offentlighed. Men peger den aktuelle udvikling i den retning? Eller har frig�relsen fra gamle bindinger i stedet givet anledning til opskruning af politikken taktisk-strategiske elementer under brug af spin og meningsm�linger (Loftager 2004)? Er politikken m�ske ligefrem ved at forsvinde i underholdningsindustriens store gab? (Postman 1985). I givet fald tegner der sig en paradoksal mods�tning mellem p� den ene side gunstige sociale rammebetingelser for en fungerende demokratisk offentlighed og p� den anden side det politiske systems evne til at realisere potentialerne. Paradokset sk�rpes af, at de nye og v�sentlige politiske sp�rgsm�l om kultur- og identitet, herunder indvandring og EU, (jf. delprojekt 3), synes at kalde p� b�de omfattende og nuanceret offentlig debat (Eriksen & Weigard 2003). Dette paradoks beskrives og analyseres med henblik p� en bredere indkredsning af et sociologisk opdateret begreb om public service, der sammenkobler resultaterne fra delprojekterne i lyset af en generel samtidsdiagnose. Denne umiddelbare teoretisk-erkendelsesm�ssige ambition har tillige et klart praktisk sigte, idet projektet vil kunne give viden om, hvad der m� kr�ves af public service orienterede og fungerende medier som betingelse for at de kan medvirke til realiseringen af uudnyttede demokratiske potentialer.

(b) Udbredelse og diskussion af projektets resultater. Hvordan kan vi informere offentligheden om projektets resultater? Hvordan kan vi engagere journalister, redakt�rer, medieejere og politikere i en perspektiverende diskussion om offentlighed og public service? I projektets sidste fase igangs�ttes en proces hvor disse forskellige grupper inddrages i en perspektivgivende proces (jf. ogs� S�ndergaard 1995: 86ff). Den t�nkes struktureret som en serie af seminarer, der afholdes for de forskellige grupper p� basis af opl�g og indspil fra forskningsgruppen. Forskere med tilknytning til DJH har tidligere med held anvendt denne metode i forbindelse med afrapporteringen af forskningsprojekter om mediernes internationale d�kning, hvor der blev oplevet stor villighed til at deltage og komme med indspil. En tilsvarende model blev anvendt i forbindelse med skrivningen af dansk udenrigspolitiks historie i regi af Carlsbergfonden. Projektledelsen vil freml�gge de forel�bige resultater formuleret som en r�kke centrale dilemmaer og bede de forskellige grupper engagere sig i en debat om dilemmaernes validitet, deres betydning og muligheden for at komme ud af disse dilemmaer. Diskussionerne vil blive anvendt til at fremskrive nogle samlede perspektiver fra analyserne i en popul�rt tilg�ngelig form. Hermed skabes et input til en videre, og bredest mulig diskussion af hvad public service er, hvad den kan v�re og hvor den efter forskellige opfattelser b�r bev�ge sig hen.

(c) Journalistisk kompetenceudvikling. I forl�ngelse af projektets resultater og den offentlige dialog om den, vil projektgruppen endelig tage endnu et skridt videre, nu rettet direkte mod journalister og branche, i form af organisationsudvikling og journalistisk (efter)uddannelse. Ambitionen er at udvikle modeller og metoder til didaktisk og organisatorisk relevant kompetenceunders�gelse og kompetenceudvikling i forl�ngelse af projektets unders�gelse af sp�ndingen mellem public service-idealets elementer om kvalitet, alsidighed, saglighed og upartiskhed og den markedsorienterede journalistiks praksis og selvforst�elser. Konklusioner herom vil kunne indg� i branchens efteruddannelsesprogrammer og formidles gennem diverse ressourcecentre (fx i CFJE). Udgangspunktet for disse tiltag er vores viden om at journalister mangler et entydigt f�lles begrebsapparat at st�tte sig til (Kramh�ft 2000: 29), og en antagelse i lyset af projektets konklusioner om at journalistik som h�ndv�rk n�ppe er tilstr�kkeligt til at opfylde kravene om public service i videnssamfundet (jf. ogs� Danmarks Evalueringsinstitut 2004). CFJE afholder i februar konferencen "Strategisk kompetenceudvikling" (http://www.cfje.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/UB06260806), og DICAR ved cand.scient.pol. Kristian Hansen lavede i 2005 et pilotprojekt om kompetenceudvikling p� Nordjyske Mediers erhvervsredaktion (Hansen 2005). Men kompetenceteori og kompetencem�linger er ikke tidligere blevet koblet til forskning i den redaktionelle og journalistiske arbejdsproces, herunder integrationen af kravet om public service i journalistikken.

Document Actions

Public Service og offentlighed

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere