Document Actions

Komparativ indholdsanalyse af Public Service

Offentliggjort 07/12/2007, senest redigeret 08/21/2007

ANALYSE: (Tematisk komparativ indholdsanalyse af public service TV og Radio. EU/Europa – Indvandring – Strukturreform)

Projektansvarlige forskere: Lektor, centerleder Per Mouritsen CJU/IFSK (3a, 3b, 3d); Lektor J�rn Loftager, IFSK (3c, 3d); Lektor, redaktionschef Flemming Svith, DJH/DICAR (3d)

Projektbeskrivelse
Form�let med dette store delprojekt – der i virkeligheden best�r af fire sm� delunders�gelser der indg�r i en f�lles metodisk, tematisk og komparativ ramme og som vil rumme et element af f�lles afrapportering – er at generere et f�nomenologisk mangefacetteret billede af indholdet og formen p� tre tematiske delomr�der for dansk public service radio og TV. Dette er et vigtigt form�l i sig selv. Selv om der findes adskillige indholdsanalyser af medied�kningen – ogs� p� de tre omr�der her (og som delprojektet vil tr�kke p�) – findes der stort set ingen indholdsanalyser i et public service-perspektiv. Delprojektet udg�r samtidig, sammen med f�rste fase af delprojekt 4 (den 2-ugers indholdsanalyse af den samlede danske nyheds- og aktualitetsd�kning) den afh�ngige variabel for delprojekt 4 og 5’s unders�gelser af journalistisk praksis og redaktionel kultur. Form�let er her at lave s� detaljeret en beskrivelse som muligt af tendenserne i den produktion, som projektet som helhed vil anl�gge en journalistikforskningsm�ssig, mikro-sociologisk og kulturteoretisk vinkel p� at forklare. Samtidig giver de enkelte cases hver deres s�rlige aspektbetragtning p� public service-problemstillingen (hvorfor de ogs� vil generere separate publikationer udover de komparative).

De tre omr�der, EU/Europa, indvandring og integration, og strukturreform er alle politiserede og omdiskuterede som ’vigtige’ i forhold til nyhedsd�kning: Som sv�rt og t�rt, men vigtig stof, som borgerne b�r vide besked om (EU og strukturreform); som stof der indbyder til diskussioner om journalistikkens tendens til sn�vre (nationale, danske) vinkler – eller netop om journalistikkens pligt i forhold til en national (kulturel, politisk) offentlighed (EU, indvandring); og stof der ofte h�vdes pr�get af personfiksering og konflikt, snarere end dybde, baggrund og relationalitet. Hver is�r rejser de tre omr�der s�rlige dilemmaer, og tematiserer forskellige sp�ndinger i public service-idealet. Tilsammen udg�r de som et strategisk testomr�de for public service’s ’succes’ eller ’fiasko’. De l�gger grund for efterf�lgende unders�gelser af (a) forskellige opfattelser af hvad der i forhold til konkrete program- og historietyper udg�r kvalitet (delprojekt nr. 2), samt (b) hvilke former for journalistisk praksis og redaktionskultur (delprojekt nr. 4 og 5) der virker ind p� de specifikke tendenser, med hensyn til framing, emneudv�lgelse, kontekstualisering mv. som fremst�r typiske.

Unders�gelserne af de tre omr�der anvender i vidt omfang den samme grundl�ggende metodologi – der dog suppleres og specificeres i den enkelte kontekst. Analysedesignet er konstrueret til a) at afd�kke de forskellige undertemaer i d�kningen (ift EU fx demokrati, udvidelse; ift indvandring fx arbejdsmarkedsintegration, fundamentalisme; ift strukturreform fx demokrati, borgmesterposter) samt deres hyppighed, b) den framing, som de forskellige temaer gives (fokusering, kategorisering, sammenk�dning og kontrastering), herunder ogs� m�den hvorp� ”Danmark”, ”danskerne”, ”vi” positioneres i forhold til andre akt�rer (kommissionen, andre stater; indvandrere, muslimer), c) de vurderinger, som knyttes til de forskellige frames. Under det sidste aspekt belyses det, hvorvidt vurderingerne kan siges at orientere sig i forhold til public service-idealet. Endvidere udvikles et deduktivt-induktivt design, der specificeres i forhold til de tre omr�der, for hvordan public service-kriterierne kan operationaliseres. De tre omr�der er med vilje lidt ’sk�vt’ designet for at flest mulige former for sammenligning.

De tre unders�gelser unders�ger ikke i sn�ver forstand ’om’ der leves op til public service-idealerne, men snarere – i lyset af delprojekt 1’s konceptuelle operationalisering – hvorvidt og hvordan public service-kriterier er afspejlet i, eller p�virker programindholdet. Men fjerde element af delprojektet vil ved hj�lp af en reputationsunders�gelse tematisere kvalitetsaspektet p� tv�rs af de tre omr�der, og unders�ge typiske opfattelser blandt ’fagfolk’ om dette sp�rgsm�l, og sammenholde dem med de producerende journalisters egen opfattelse.

(3 a) Public service TV og Radio og d�kningen af EU/Europa
Her unders�ges hvorledes de centrale begreber i public service-idealet p�virker d�kningen af EU/Europa i nyheds- og aktualitetsudsendelser i Danmarks Radio og hvorvidt dets generelle sp�ndinger – for eksempel mellem saglighed og upartiskhed, mellem alsidighed og vinkling, mellem almeninteresse og kommercialisme – kommer til udtryk. Ogs� forholdet mellem idealet og journalistisk nyhedskriterier tematiseres, idet EU/Europa-stof er eksempel p� ’vigtigt men kedeligt stof’, hvor det er en udbredt opfattelse (is�r blandt forskere og eksperter), at medierne konstruerer konflikter, fokuserer p� personstof, og anl�gger sk�ve nationale vinkler p� europ�iske historier, s� EU-stoffet forvrides systematisk. Delprojektet unders�ger om dette n�dvendigvis er tilf�ldet. Projektet fokuserer ogs� p� hvorledes opfattelser af en s�rlig forpligtelse over for dansk kultur og nationale offentlighed ytres i denne d�kning. Temaet, EU/Europa, stiller s�rlige udfordringer til public service-idealet. Det har i mange �r v�ret st�rkt politiseret. Det tematiserer i s�rlig grad kravene om alsidighed, upartiskhed og saglighed. For det andet tematiserer det forestillinger om et nationalt aspekt i public serviceforpligtelsen.

Materialet til unders�gelsen udg�res af nyheds- og aktualitetsudsendelser om EU og om europ�iskhed i DR1 og P1 i to udvalgte perioder, udvalgt ud fra en antagelse om, at temaet p� disse tidspunkter har en stor interesse for offentligheden. Det drejer sig dels om optakten til og afviklingen af EU’s regeringskonference i K�benhavn i december 2002, hvor udsendelser i perioden 1.11 2002 til 1.2 2003 vil blive unders�gt systematisk, dels om d�kningen af diskussioner omkring forfatningstraktaten med s�rlig v�gt p� den hollandske og franske folkeafstemning henholdsvis 29.5 og 1.6 2005, hvor unders�gelsen vil d�kke udsendelser i perioden 1.4 -1.7 2005. Udsendelser vil blive udvalgt ud fra, at de 1) har EU som hovedtema, eller 2) har sp�rgsm�l om europ�isk identitet og kultur som hovedtema. Unders�gelsen tr�kker p� en omfattende eksisterende forskning – dansk og europ�isk – om medie-framing af EU-stof og omfatte et indledende survey over denne, ligesom den bredere, endnu mere omfattende, litteratur om europaforestillinger i forskellige nationale kontekster er en v�sentlig kontekst for analysen.

(3b) Public Service TV og radio og d�kningen af indvandrerstoffet
Her unders�ges behandlingen af stof om indvandrere/flygtninge, integration og problemstillinger om det multikulturelle samfund i et synkront komparativt perspektiv, der inddrager danske DR-TV, DR-radio program 1, samt britiske BBC. Projektet fokuserer p� en r�kke mulige sp�ndinger. Alsidighed kan fx forst�s ikke blot som et sp�rgsm�l om programspredning, men ogs� som alsidig repr�sentation af grupper, identiteter og kulturelle vinkler. Saglighed og kritisk journalistik kan komme i konflikt med upartiskhed. Det er frem for helt �bent, hvordan national TV og radio i lande med forskellige historiske erfaringer tolker en bredere forst�et public service-forpligtelse til at vedligeholde en offentlig debat for hele samfundet – eller hele nationen – p� dette h�jt politiserede omr�de; jf. sp�ndingen mellem institutionernes ofte erkl�rede m�l om hensyn til s�vel pluralisme, demokrati som underst�ttelse af national kultur; og jf. netop denne afvejnings politisering fra 90’erne og frem. Det er grundl�ggende usikkert hvad det vil sige n�r fx DR �nsker at ”fungere som en kultursamlende faktor, en brobygger … i fors�get p� at fastholde og udvikle, hvad det m�tte v�re at v�re dansk” (Hvad DR b�r st� for, 1985, citeret i S�ndergaard 1995).

Det unders�ges: a) forskelle/ligheder mellem to lande med stort set samme public service idealer og publicisttraditioner - har konteksten, herunder dansk og britisk integrationsdiskurs og -historie (Favell 2001, Mouritsen 2005) betydning for public service-behandlingen af stoffet og hvordan; b) bevirker DR P1’s muligheder (radioen andre betingelser, fx l�ngere indslag) kvalitativt anderledes repr�sentation af emnerne ; og c) sker der �ndringer n�r historier vandrer fra det ene medie til det andet? Der knyttes an til en del eksisterende danske og internationale kvantitativt som kvalitativt orienterede unders�gelser af medierepr�sentation af indvandrerstoffet (for en oversigt, Frachon & Vargaftig 1995).

Data er nyheds- og aktualitetsudsendelser i to nylige tre-m�nedersperioder (dvs. en periode hvor indvandring og is�r europ�isk islam har v�ret langvarigt politiseret): F�rste periode vil v�re i efter�ret 2005 (1/9-1/12), dvs. d�kkende perioden med indvandreruroligheder i Frankrig og terrorsagen i Danmark; Anden periode 1/11-2004- 1/2 2005 dvs. d�kkende perioden efter mordet p� Theo van Gogh og den omfattende danske og europ�iske diskussion om ytringsfrihed, demokrati og f�lles v�rdier. For begge perioder indsamles udsendelser fra de to lande (i UK med lokal assistance), idet perioderne eventuelt justeres for at d�kke flest mulige af den type indvandrersp�rgsm�l, som i �vrigt er politiserede i de to nationale kontekster, og flest mulige historier med internationalt snit, der muligg�r sammenligning DK-UK.

(3c) Public Service TV og radio og politisk nyhedsd�kning mellem spil og substans: Fra kommunalreform til strukturreform
Her er problemstillingen om mediernes behandling af det politiske stof i stigende grad fokuseret p� ’spillet’ snarere end p� ’substansen’, og p� hvordan forholdet mellem disse dimensioner m� forst�s og vurderes i perspektiv af idealet om public service. Udgangspunktet er p� den ene side en umiddelbar iagttagelse af, at nyhedsd�kningen tilsyneladende stedse mere koncentreres om kampen om magten og positionerne, mens interessen for at beskrive og analysere samfundsm�ssige problemer og deres mulige politiske l�sninger sv�kkes. P� den anden side nyere partiforskning, der viser, at partiernes politiske standpunkter i dag i stigende grad bestemmes af, hvad der i henhold til fokusgrupper og meningsm�linger bedst kan betale sig (Petersson et al. 2000). En eventuel �get prioritering af det politiske spil p� bekostning af substansen kan derfor afspejle en faktisk udvikling i den politiske virkelighed. Imidlertid kan en �get prioritering ogs� have sin baggrund i de nyhedskriterier, medierne opererer efter, og tilsammen kan der v�re tale om, at dynamiske kr�fter i henholdsvis parti- og mediesystemet gensidigt forst�rker hinanden i retning af yderligere betoning af spillet om magten (Loftager 2004).

Men er det korrekt, at massemediernes nyhedsd�kning over tid har v�ret kendetegnet af en s�dan prioriteringsforskydning? Sp�rgsm�let skal s�ges besvaret ad to veje. F�rst ved at sammenligne nyhedsd�kningens fokusering p� spil og substans i en periode (fx en uge) i 2006 med en periode for fx 30 �r siden; og dern�st gennem en detailanalyse af mediernes behandling af den aktuelle kommunale strukturreform sammenlignet med behandlingen af den forrige kommunalreform. Der foretages her en n�rmere afgr�nsning af to tre-m�nedersperioder d�kning i s�vel TV som radio. Det operationelle sp�rgsm�l er, i hvor h�j grad fokus er rette mod behovet for/n�dvendigheden af en reform henholdsvis p� sagens politisk taktiske og strategiske aspekter som led i kampen mellem regering og opposition.

P� den baggrund drejer det andet hovedsp�rgsm�l sig om de udfordringer, som samspillet mellem logikkerne i henholdsvis medie- og partisystem stiller public service forestillingen overfor. Opm�rksomheden vil ikke mindst rette sig imod forholdet mellem de centrale idealer om ’alsidighed’ og ’saglighed’, men ogs� omfatte den b�rende forestilling om rollen som ’vagthund’. Arbejdshypotesen er for det f�rste, at alsidighed ikke i s� h�j grad som tidligere (automatisk) befordrer saglighed og for det andet, at rollen som vagthund bliver prek�r, n�r magten t�mmes for indhold, idet den bliver sit eget form�l. Foruden at sammenligne over tid vil projektet ogs� indbefatte sammenligning mellem forskellige medier herunder DR og TV2. Unders�gelsen vil bidrage med ny viden, idet den hidtidige forskning ikke har anlagt samme perspektiv. Det bidrager til afklaring og nuancering af begrebet public service (jf. delprojekt 1) og til det overordnede sp�rgsm�l om offentlighedens forfald, der har pr�get diskussionen om medierne og demokratiet gennem det seneste �rhundrede (Habermas 1975/1962) (jf. delprojekt 6), ogs� i en dansk sammenh�ng (Hjarvard 1995; Lund 2002; Horn 2002).

(3d) Journalisters public serviceforestillinger og journalistisk kvalitet: EU, indvandring og strukturreform
De tre tematiske unders�gelser vil her blive anvendt komparativt og udbygget yderligere. Mens de tre unders�gelser hver for sig fremst�r som indholdsanalyser, hvor det prim�re form�l er at afd�kke journalistiske fremstillingsformer i lyset af public service idealerne (og herunder at foranstalte sammenligninger over tid, mellem producenter, mellem lande og mellem de tre delomr�der), tages der nu to yderligere skridt.

For det f�rste udv�lges der for hvert delomr�de et begr�nset antal historier, eventuelt serier af historier. Disse historier vil blive unders�gt med hensyn til pr�sentation af facts (herunder tal og statistik), faktaudv�lgelse, forklaringsform/kausalitetsantagelser, argumentstruktur, kontekstualisering og generalisationsantagelse. Historierne vil p� disse parametre blive pr�senteret – i et s�kaldt reputationsstudium - for en r�kke samfundsforskere – mindst to forskellige pr historie(type) – som efter et n�rmere skema vil blive bedt om at kommentere deres kvalitet som virkelighedsrepr�sentation i forhold til eksisterende forskning p� omr�det.

For det andet laves der interviews med de ansvarlige journalister (historier og journalister anonymiseres), der dels bedes fremh�ve gode og d�rlige aspekter ved egne historier, og dels (i et efterf�lgende interview), bedes om at kommentere samfundsforskernes feedback. I disse interviews vil journalisterne ogs� blive bedt om at diskutere deres opfattelse af public service, herunder dens relation til journalistrollen, mere generelt – jf. delprojekt 2.

Form�let er ikke at finde ud af om historier p� omr�det er korrekte, svarende til virkeligheden osv., men at etablere en viden p� konkrete omr�der om forskellen mellem kvalitetskriterier for virkelighedsbeskrivelse blandt eksperter og fagfolk og journalister – vel at m�rke n�r journalister fremh�ver de aspekter af historier, som de anser for ideelle og efterstr�belsesv�rdige. I forl�ngelse heraf diskuteres mere generelt forskellene mellem samfundsvidenskabelige og journalistiske idealer for fakta-anvendelse, beskrivelse og forklaring – herunder hvorn�r og i hvilket omfang disse forskelle er legitime og n�dvendige – og forholdet mellem ekspertviden og public service. Denne del af delprojektet komplementerer med sin alternative metodologi delprojekt 3’s redaktionelle praksis-unders�gelse.

Document Actions

Komparativ indholdsanalyse af Public Service

Søg

Temasider om samme emne

Læs mere