Public Service og journalistik

Offentliggjort 07/12/2007, senest redigeret 08/21/2007

Projektansvarlig forsker: Afdelingsforstander, Jean Monnet Professor Hans-Henrik Holm, DJH; Lektor, redaktør Flemming Svith, DJH/DICAR; Lektor Jørgen Bang, IMV.

Øvrige deltagere og samarbejdspartnere:
• Lektor Peter Kramhøft, DJH
• Lektor Annette Holm, DJH
• Lektor Christian Breinholt, DJH
• Lektor Henrik Laier, DJH
• Lektor Henrik W. Jørgensen, DJH
• Lektor Kate Kartveit, DJH
• Lektor Kim Albæk, DJH
• Lektor Peter Kramhøft, DJH
• Fagmedarbejder Steen K. Rasmussen CFJE
• Vicky Enemark Asmussen

Disse personer indgår i den samlede projektgruppe og vil medvirke i forskellige dele af dataindsamling, analyse og diskussion af projektet, og trække på deres omfattende journalistfaglige erfaring, arbejde med medie- og billedanalyse, og erfaringer med praksisundersøgelser af redaktionsarbejde.

Projektbeskrivelse:
Delprojektet undersøger forholdet mellem proces og produkt. Det handler om, hvorfor public service kanalerne fremstiller virkeligheden som de gør, og hvad der afgør, om en historie bliver en del af public service nyhedsbilledet. Projektet vil på baggrund af en trianguleret tilgang til nyhedsudbuddet undersøge sammenhænge mellem indholdet i nyheds og aktualitetsindslag i radio og TV, i fortælleformer og den bagvedliggende redaktionelle proces. I modsætning til tidligere medieanalyser, inddrages her journalistisk intentionelle forklaringer, institutionelle strukturer og produktionsframes til belysning og forklaring af konkrete indslags saglighed, kvalitet, alsidighed og partiskhed. (jf. dimensionerne i delprojekt 1). Projektet vil sigte mod en forståelse af den dobbelte (gensidigt virkende) sammenhæng mellem public service idealer og den journalistiske virkelighed.

Delprojektet undersøger, hvordan den journalistiske vinkling indvirker på indslags saglighed, upartiskhed, alsidighed og kvalitet. Forholdet mellem vinkling og public service begreberne undersøges med henblik på at etablere viden om en særlig journalistisk faglig bevidsthed, der ligger bag fastlæggelsen af vinkler.

Formålet er a) at måle omfanget af refererende og journalistisk forklarende indslag, b) at afdække, hvilke beskrivelses- og forklaringsrammer journalistikken bygger på, når der via vinkling konkluderes og fremsættes påstande, c) at afdække den journalistiske konceptualisering og bevidsthed om beskrivelses- og forklaringsrammer, d) at specificere den anvendte journalistiske metodologi e) at vise forskelle og ligheder mellem videnskabelig og journalistisk dokumentation, f) at beskrive kriterierne for den journalistisk faglige bevidsthed g) og endelig at diskutere det åbne spørgsmål om forholdet mellem den journalistisk faglige bevidsthed og public service målet om en oplyst offentlighed.

Delprojektet vil fokusere på det komplekse sam- og modspil mellem journalistiske aktører, institutionelle rammer og mediemæssige fremstillingsformer for at identificere mulige spændinger og blokeringer, men også synergier. Det vil integrere de særlige identificerede problemstillinger fra delprojekt 3’s casestudier af integration, EU og strukturreformen, og bygge videre på dette delprojekts undersøgelse (3d) af forholdet mellem fagvidenskabelige og journalistiske kvalitetskriterier - og her diskutere journalistikkens muligheder og begrænsninger i beskrivelse og forklaring af virkeligheden, herunder indfrielse af public service idealerne.

Der findes en ganske omfattende indholdsanalytisk forskning af nyheds og aktualitetsprogrammer i dansk radio og TV, både generelle studier og specifikke på forskellige sagområder (fx Haahr et al. 2004). Steen Rasmussen har netop stået for to analyser af nyhedsudbuddet i 2005. Der findes enkelte studier af den journalistiske arbejdsproces i radio og TV. Det seneste og mest omfattende studie er Holm et al. (2000), der foretager en arbejdsprocesanalyse indenfor det udenrigsjournalistiske områder på en række danske nyhedsredaktioner. En række af de der anvendte metoder anvendes også i delprojektet. Analyser af den journalistiske fremstillings og fortælleform i nyhedsformaterne er der meget få studier af. Der findes enkelte internationale (Helland og Sand 1998), men få på dansk grund. Her skal udvikles nye metoder og den erfaringsbaggrund, der er repræsenteret i gruppen af deltagere fra DJH vil være en afgørende ressource hertil.

Projektet indeholder fire faser: 1) En analyse af det journalistiske produkt, 2) en analyse af arbejdsprocessen, 3) en analyse af fremstillingsformen og en 4) interview med involverede redaktionelle medarbejdere. Analysedesignet vil skabe et nuanceret billede med en trianguleret tilgang, der bygger på kvalitativ og kvantitativ indholdsanalyse, deltagerobservation, kvantitativ og kvalitativ interviewing og en analyse af fremstillingsformer bl.a. gennem fokusgrupper.
Delprojektet vil i to nyhedsuger undersøge:
1. Det journalistiske nyhedsprodukt i TV- og radioindslag, som de karakteriseres af prioritering, kildevalg, emnevalg, forskelle i platforme, døgn rytme mv. Kvaliteten af de enkelte indslag (eller et repræsentativt udsnit af indslag i den undersøgte periode) analyseres ved hjælp af argumentanalyser, kategoriseres efter refererende/forklarende typer og principperne for de anvendte forklaringer analyseres og systematiseres.
2. Den journalistiske arbejdsproces og praksis. Her indsamles strukturerede og kvalitative oplysninger via observation på henholdsvis DRTV og radio og TV2s nyhedsredaktioner. Målet er en afdækning af faserne i den journalistiske produktion med henblik på kvaliteten af idé-udvikling, indsamling af nyhedsmaterialet, analyse og produktion af indslag. Hvilke fremgangsmåder anvendes i forhold til public servicemål? Hvilke spændinger og kollisioner opstår der mellem normer og ønsker i journalistikken, redaktionen og institutionen?
3. De redaktionelle medarbejdere interviewes både kvalitativt og kvantitativt public service begreberne, journalistisk vinkling, metoder og forklaringsformer.
4. Den journalistiske fremstillings- og fortælleform i radio og TV. Hvilke skabeloner anvendes i nyhedsproduktioner i de to valgte nyhedsuger, og i hvilket omfang? Hvad er konsekvensen for nyhedsformidlingen? Hvordan vægtes form og indhold i forhold til public service begreberne kvalitet og alsidighed?
5. Hvordan bedømmes produktet? En undersøgelse baseret på fokusgruppeanalyser gennemføres.

Søg

Temasider om samme emne

• Reality-journalistik

• Dansk Public Service

Læs mere

Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:

• Forskning og analyse

Få et tip om nye artikler og kurser:

• UPDATEs nyhedsbrev

 

• Ris og ros til webstedet