Kommunikation og informationsjournalistik
Offentliggjort 12/14/2006, senest redigeret 03/10/2009
Diplomuddannelsen indfører dig i centrale refleksioner og redskaber for den professionelle kommunikation. Du opnår den nødvendige viden og kvalifikationer til at arbejde strategisk med kommunikation og til at se samspillet mellem virksomhedens forretning/organisationens sag og dens kommunikation. Uddannelsen tager afsæt i krav og udfordringer til morgendagens kommunikationsjournalist.
Du bestemmer selv hvilken rækkefølge du gennemfører modulerne. Du kan derfor vælge at starte med et valgfrit modul, hvis det passer bedst.

De to obligatoriske moduler på kommunikation og informationsjournalistik er
Informationsjournalistikkens metodiske grundlag (efterår)*
Informationsjournalistikkens strategiske grundlag (forår)*
Derudover vælger du tre valgfrie moduler.
*Bemærk: På grund af stor efterspørgsel, udbyder vi begge obligatoriske moduler i foråret og efteråret 2009.
Se oversigt over aktuelt udbud af obligatoriske og valgfrie moduler.
Om diplomuddannelserne
Diplomuddannelsen i kommunikation og informationsjournalistik udbydes under diplomuddannelserne i journalistisk arbejde, som pt. består af tre diplomuddannelser. Hver uddannelse består af to obligatoriske moduler, tre valgfrie moduler og et afgangsprojekt. Du bestemmer selv rækkefølgen af modulerne. Blot skal uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt. Uddannelsen svarer samlet set til 60 ECTS-point.
Arbejdsformen på uddannelserne er en blanding af underviseroplæg, diskussioner på holdet og i grupper samt praktiske opgaver og læsning af faglitteratur. Hvert modul afsluttes med eksamen. Du kan læse mere om form og krav i den enkelte modulbeskrivelse.
Læs mere om generelt om diplomuddannelserne i journalistisk arbejde på uddannelsernes temaside: www.update.dk/diplom. Her finder du også et link til nyttig praktisk information (FAQ) om uddannelserne.