Document Actions

Nye regler på vej for tv

 

Offentliggjort 10/09/2009, senest redigeret 11/10/2009

 

Kulturminister Carina Christensen har straks ved folketingsårets begyndelse fremsat forslag om ændringer i både radio- og fjernsynsloven og ophavsretsloven. Forslaget handler primært om gennemførelse af EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester fra december 2007. Direktivet, der ændrede det tidligere direktiv ”Fjernsyn uden grænser”, skal være omsat til national lov senest december i år, og derfor sigter ministeren på en hurtig behandling i Folketinget. Det nye direktiv stiller ligesom det tidligere minimumskrav, og det enkelte land kan således stille større krav til beskyttelse. Neden for omtales de vigtigste ændringer i det aktuelle lovforslag.



Udvidet anvendelsesområde
Radio- og fjernsynsloven har hidtil været begrænset til traditionel broadcasting. Loven bliver nu tilpasset udviklingen med en teknologineutral definition for tv-distribution, så den også vil omfatte nyere former f.eks. via internettet, mobilnetværk o.l. og on-demand-tjenester.

Lovforslaget betyder, at tv på de nyere teknologiske platforme bliver omfattet af en række af lovens regler om reklamer, sponsorering mv. Det vil f.eks. gælde avisers web-tv f.eks Jyllands-Postens og Ekstra Bladets. Brugerskabt indhold på internettet såsom Youtube, Facebook o.l. bliver derimod ikke omfattet.

TV-stationers on-demand-tjenester bliver omfattet. Det samme gør egentlige video-on demand-tjenester, hvor brugeren kan downloade film eller andre programmer.

Produktplacering
Lovforslaget fastholder et forbud mod produktplacering i tv-udsendelser. England vil derimod gå så langt direktivet tillader og give adgang til produktplacering i sports- og underholdningsprogrammer og i film og serier produceret til tv. Dermed bliver den økonomiske fordel for danske tv-kanaler, der sender ”fra London”, endnu større.

Efter det danske lovforslag må reklamer som udgangspunkt fortsat kun vises i blokke mellem programmer og ikke som eksponering af bestemte varemærker o.l. i programmer. Forslaget tillader dog produktsponsorering, der består i udlån eller levering af tøj, biler eller andet udstyr til tv-virksomheder til en reduceret pris eller gratis. Seerne skal, som EU-direktivet kræver, informeres om produktplacering/sponsorering både ved begyndelsen og afslutningen af programmet. Kravene gælder dog ikke film mv, der ikke er produceret for tv-stationen.

Det bliver ikke nemt at skelne mellem den forbudte produktplacering og den tilladte produktsponsorering. Ifølge lovforslaget bliver det afgørende, om produktet har en betydelig værdi (se forslag til § 85 a, stk.3). Reklameinteressenterne er formentlig glade for kravet om kreditering både før og efter programmerne.

Korte uddrag fra begivenheder af stor interesse
EU-direktivet stiller krav om, at tv-enerettigheder til begivenheder af stor offentlig interesse ikke helt må blokere for informationsfriheden. Kulturministerens lovforslag vil betyde, at tv-kanaler, der hører under den danske lov, må finde sig i at andre tv-kanaler kan bringe korte uddrag. Det sikres ved ændringer i både radio- og fjernsynsloven og ophavsretsloven.

Kulturministeriet angiver i lovforslagets bemærkninger, at der ikke er grund til at opregne hvilke typer begivenheder, der har stor offentlig interesse. Alligevel signalerer ministeriet, at kampe i SAS-ligaen blot har interesse for en afgrænset del af befolkningen. Ministeriets bemærkninger kan tyder på, at kun de største sportsbegivenheder vil blive omfattet af de danske regler f.eks. OL og kampe med dansk deltagelse ved VM og EM i fodbold og håndbold samt kvalifikationskampe.

Kulturministeriet angiver, at de korte uddrag som hovedregel ikke må vare mere end 90 sekunder og kun må anvendes i korte nyhedsprogrammer f.eks. om sport, Der regnes med uddrag pr. kamp. Ved sportsbegivenheder med flere discipliner skal hver disciplin regnes for sig, og ved begivenheder, der strækker sig over flere dage, regnes hver konkurrencedag for sig.

Ny procedure for klage over dansk tv ”fra London”
EU-direktivet indfører som noget nyt en særlig samarbejdsprocedure for klager, hvor en tv-station retter sine udsendelser til et andet land, end det er etableret i. Denne procedure bliver med lovforslaget indsat i radio- og fjernsynsloven.

Radio- og tv-nævnet kan ifølge forslaget rette krav til det britiske tilsynsorgan Ofcom med begrundet anmodning om, at de danske kanaler, der sender ”fra London”, skal overholde de danske regler for reklamer m.v.. Ofcom skal sende det danske krav videre til de relevante tv-kanaler og inden 2 måneder melde tilbage til Radio- og tv-nævnet. Hvis henvendelsen ikke fører til det ønskede resultat, kan Radio- og tv-nævnet underrette Ofcom og EU-Kommissionen om, at det vil træffe ”passende forholdsregler” f.eks. rette påbud og efterfølgende bødekrav til en tv-kanal. Det skal begrundes, at der er tale om omgåelse af danske reklameregler, og EU-Kommissionen har 3 måneder til at afgøre, om foranstaltningerne er forenelige med traktaten.

Det fremgår af EU-direktivet, at formålet med den nye procedure er at sikre gennemførelse af EF-domstolens praksis. Holland har haft en lignende problemstilling med en kommerciel tv-kanal, der sendte programmer til hollandske seere fra Luxembourg. Hollandske myndigheder valgte at anvende hollandsk lovgivning på denne kanal. I en retssag herom fastslog EF-Retten allerede i 1995, at en medlemsstat kan anvende nationale reklameregler over for tv-programmer, der primært er rettet mod landets område, uanset programmerne sendes fra et andet land.
Se EF-Rettens afgørelse

Hvis kulturministeren/et politisk flertal og Radio- og tv-nævnet ønsker at håndhæve danske reklameregler for danske tv-kanaler, må det kunne gennemføres. Realistisk set vil det nok tage et par år, eftersom de kommercielle tv-virksomheder Viasat og SBS er europamestre i at udnytte EU-systemets klagemuligheder.

Se hele lovforslaget



Søg

  

 


 

Læs mere

Se alle dokumenter om emnerne i denne artikel:

 

HOLD DIG ORIENTERET

Få et tip om nye artikler og kurser: