Offentliggjort 10/09/2009
Forsvarskommandoen har i de seneste uger kæmpet på hjemmefronten: Forsvarets ledelse forsøgte at få et fogedforbud mod, at forlaget People’s Press udgav bogen ” Jæger - i krig med eliten”, der er skrevet af den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack. Desuden har Forsvaret anmeldt Politikens ansvarshavende redaktør Tøger Seidenfaden og forfatteren Thomas Rathsack for at skade ”statens sikkerhed og rigets forsvar”. Rathsack er anmeldt for at bryde tavshedspligten og Seidenfaden for at videreformidle ved Politikens optryk af bogen.
Københavns Byret fandt ikke grundlag for et fogedforbud, fordi bogen allerede var tilgængelig på internettet, ved Politikens optryk og ved andre mediers publicering af uddrag. Fogeddommeren tilkendegav dog, at hun sandsynligvis ville have fastsat et fogedforbud mod bogudgivelsen, hvis den ikke allerede var tilgængelig.
Derefter kom den falske historie om den arabiske oversættelse. Tilsyneladende har Forsvarskommandoen tænkt, at påstanden om truslen mod soldaters sikkerhed måtte styrkes. Det er svært at se andre bevæggrunde til den arabiske oversættelse, der blev produceret i Forsvarskommandoen og herfra formidlet til medier.
Straffesager
I sager om overtrædelse af den militære straffelov og andre overtrædelser, der vedrører militær tjeneste, er Generalauditøren og auditørerne anklagemyndighed.
Auditørerne har indtil videre fået tre sager til nærmere undersøgelse: 1) mod Thomas Rathsack om brud på tavshedspligt, 2) mod lederen af Forsvarskommandoens it-afdeling om den arabiske oversættelse og 3) mod kommunikationschefen i Forsvarskommandoen for videregivelse til BT. Auditørernes undersøgelser kan blive rettet mod flere personer, der eventuelt har medvirket. Ved efterforskningen får auditørerne bistand fra auditørfuldmægtige, der er tidligere polititjenestemænd.
Det grundlæggende spørgsmål er, om Rathsack har overtrådt tavshedspligten af hensyn til ”statens sikkerhed og rigets forsvar”. Tavshedspligt er lovbestemt jf. straffeloven 152. Det betyder, at Forsvarets egne vurderinger ikke er juridisk afgørende, og det er ikke tilstrækkeligt, at oplysninger handler om militære forhold. Der kræves en begrundelse for, at bogen indeholder oplysninger, der indebærer væsentlige risici for statens sikkerhed eller rigets forsvar.
Hensynet til beskyttelse af oplysninger skal afvejes mod hensynet til offentlighed og ytringsfrihed. Forsvaret har ikke i den aktuelle sag ønsket at signalere til offentligheden, hvilke oplysningstyper, der efter forsvarets opfattelse giver så væsentlige risici, at hensynet til offentlighed må vige.
Christian Brøndum, der har et indgående kendskab til militære forhold gennem mange års journalistisk arbejde, anmeldte bogen i Berlingske Tidende 23. september. Det fremgår, at det er nyt med en bog på dansk, der beskriver militære operationer. men at der findes talrige tilsvarende bøger på det internationale bogmarked. Brøndum kan ikke finde oplysninger i bogen, der indebærer risici for danske soldater eller den danske nations sikkerhed. Samme konklusion er forhenværende chef for jægerkorpset Poul Dahl nået frem til. Det fremgår i øvrigt af Politiken 8.10, at flere nuværende militære chefer har vurderet, at bogen ikke betød så stor sikkerhedsrisiko, at den burde stoppes.
Hvis auditørerne og domstolene konkluderer, at bogen indebærer væsentlige sikkerhedsrisici, må de nødvendigvis nå frem til samme konklusion for den arabiske oversættelse og formidlingen til pressen af denne. Hvis auditørerne eller domstolene konkluderer, at bogens oplysninger ikke har en så alvorlig karakter, at ytringsfriheden kan tilsidesættes, vil hverken Rathsack eller Forsvarskommandoens chefer kunne dømmes for overtrædelse af tavshedspligten.
Selv om tavshedspligten ikke skulle være overtrådt, risikerer de to chefer i Forsvarskommandoen (og evt. andre medvirkende) tiltale og straf for tjenestemisbrug (straffeloven § 155). Deres manipulationer har formentlig primært haft til formål at påvirke den offentlige debat, men de må have været vidende om, at den falske oversættelse også kunne påvirke straffesagerne mod Rathsack og Seidenfaden. Dette forhold betyder, at straffeloven § 164, stk.2 også kan komme på banen. Efter denne bestemmelse er det strafbart at tilvejebringe falsk bevis med forsæt til, at nogen dømmes for et strafbart forhold. Strafferammen går op til 6 års fængsel.
Informationsstyring
Forsvarskommandoen har været meget effektive i styringen af offentligheden om den danske krigsindsats i de senere år. Formålet med angrebet på jægerbogen har formentlig primært været at fastholde grebet om informationsstrømmen. Kravet om fogedforbud, fyring og anmeldelsen af Rathsack signalerer til soldaterne – nuværende, fremtidige og forhenværende – at de skal spørge om lov hos forsvaret, hvis de vil give oplysninger til offentligheden om krigsindsatsen. Med anmeldelsen af Politikens ansvarshavende redaktør har Forsvarskommandoen samtidigt sendt et signal til pressen om, at Forsvarets informationsstyring skal tages alvorligt.
Undersøgelserne og eventuelle straffesager kan få stor betydning for ytringsfriheden om militære forhold og markere grænser for manipulation af medier og offentlighed.
Se alle dokumenter om emnet i denne artikel:
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: