Document Actions
Årets dårligste afslag på aktindsigt 2007
Offentliggjort 10/12/2007
På konferencen ”Aktindsigt under pres” Landstingssalen, Christiansborg, 28. september blev det dårligste afslag på aktindsigt 2007 kåret. Den velbesøgte konference blev arrangeret af UPDATEs netværk om elektronisk aktindsigt og Foreningen for Undersøgende Journalistik.
Kriteriet: Et afslag, hvor begrundelsen afslører enten afgrundsdyb misforståelse af retsprincipperne om offentlighed eller usædvanlig kreativ lovfortolkning.
Diplomet for det dårligste afslag tilfaldt Danmarks Tekniske Universitet. Afslaget blev den 12.juni 2007 meddelt Knud Haugmark, der fører websiden sickpigs.dk. Haugmark søgte aktindsigt i databasen Vetstat, dels i hele databasen, dels i oplysninger om fire landbrug.
 |
Databasen Vetstat giver et detaljeret billede af forbruget af receptpligtige lægemidler til dyr. Følgende data indberettes til Vetstat:
 | Den ordinerende dyrlæges autorisationsnummer samt i visse tilfælde praksisnummer |
| Nummer på husdyrbrug |
| Identifikation af præparat |
| Dyreart |
| Ordinationsgruppe |
| Aldersgruppe og |
| Dato for udlevering/anvendelse |
Knud Haugmark startede søgningen på aktindsigt den 22.juni 2004. I den forløbne tid har Vetstat skiftet myndighed flere gange og hører nu under Danmarks Tekniske Universitet.
Myndighederne gjorde i de første omgange gældende, at databasens oplysninger ikke er miljøoplysninger, og at sagen om aktindsigt derfor ikke hørte under lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Efter udtalelse i sagen fra Folketingets Ombudsmanden bliver den nu behandlet efter denne lov.
Kåringen af afslaget fra Danmarks Tekniske Universitet skyldes ikke den langstrakte behandling og flere myndighedsskift undervejs, der ikke kan lægges DTU til last. Kåringen skyldes heller ikke, at afslaget viser, at DTU mangler kendskab til de særlige kriterier i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, for det er ikke usædvanligt for myndigheder.
Kåringen skyldes, at DTU begrunder afslaget med, at ”databasens oplysninger i sig selv ikke, for udenforstående, kan give yderligere afklaring, idet oplysningerne i databasen ikke kan stå alene, da det er nødvendigt at sammenholde med de faktiske forhold”. Denne begrundelse nævnes med små variationer i ordlyden tre gange i afslaget.
Borgernes ret til indsigt er et afgørende kendetegn i et demokratisk samfund, der bl.a. har til formål at give offentligheden mulighed for at kontrollere forvaltningen. Begrundelsen fra DTU udtrykker en afgrundsdyb misforståelse af offentlighedsprincippet. Myndighederne kan ikke afskære offentlighedens indsigt ud fra en formynderisk opfattelse af borgernes evner til at forstå.
Som nævnt ovenfor indeholder databasen faktuelle oplysninger om dyrlægers indberetninger om ordination af medicin. Oplysningerne giver mulighed for at kontrollere, om enkelte dyrlæger har et særligt højt niveau for udskrivning af medicin. Dernæst kan indsigt i databasen give grundlag for at kontrollere, om myndigheder lever op til tilsynspligten. Endelig kan indsigt i databasen sammenholdt med oplysninger om størrelsen af dyrehold give grundlag for at kontrollere, om nogle landbrugsbedrifter har et særligt stort forbrug af medicin.
Hemmeligholdelse af oplysninger om faktiske forhold giver alvorlig risiko for indforståethed. Offentlighed er derimod et godt udgangspunkt for ”yderligere afklaring”, og det er just et af de basale formål med offentlighedsregler.
Denne artikel må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.
Søg
HOLD DIG ORIENTERET
Få et tip om nye artikler og kurser: