Document Actions

EA-gruppen - UPDATE

 

Offentliggjort 09/28/2007, senest redigeret 12/16/2008

 

Elektronisk aktindsigt


UPDATE har iværksat en netværksgruppe, der skal fokusere på elektronisk aktindsigt. Målet for netværksgruppen er et praktisk samarbejde mellem embedsmænd, journalister, redaktører og mediejurister om, hvordan vi får elektronisk aktindsigt til at fungere.

Netværksgruppen fortsætter Dicars arbejde om elektronisk aktindsigt, som kørte fra 1998 til udgangen af 2006. Dicar – Center for Analytisk Journalistik – fokuserede i høj grad på elektronisk aktindsigt, og den tråd bliver samlet op her.


Nyheder og aktuelle sager

Domsdatabase syltet i årevis
Offentlig og gratis adgang til afsagte domme er ingen selvfølge i Danmark. En domsdatabase har været på tegnebrættet i årtier, men den er ikke ført ud i livet, selv om moderne teknologi gør det både nemt og billigt.
Læs artikel

Større åbenhed kan forbedre pressedækningen
Journalister savner en domsdatabase, der kan give mere perspektiv til dækningen af rets- og kriminalstoffet.
Læs artikel

Aktindsigt i retten
Netværksgruppen sætter fokus på aktindsigt i retsvæsenet. Der er gennembrud i årelange planer om en domsdatabase, men retskredsene har stadig problemer med at leve op til kravene til elektroniske retslister. Læs artiklerne om emnet:

Endelig udsigt til en domsdatabase i Danmark

Netværk sætter fokus på problemer i retskredse

Nye eletroniske retslister på vej

Kommentar: Fortæl hvor gerningsmanden er

Rapport: Journalisering og Offentlighed

Erfaring fra sager hos Folketingets Ombudsmand og i forbindelse med journalisters begæring om aktindsigt viser, at der hos nogle forvaltnings-myndigheder er store problemer med journalisering. I den forbindelse har UPDATEs netværk om elektronisk aktindsigt fået mediejuristen Henriette Vignal-Schjøth til at belyse området grundigt i rapporten "Journalisering og Offentlighed".


Landbrugsstøtte I

En sag om at få data om modtagere af EU-landbrugsstøtte, måtte køre i 16 måneder fra januar 2003 til maj 2004, hvorefter data blev udleveret i elektronisk form. Ansøgerne bad tre gange ombudsmanden om at behandle sagen, men fik nej. Da data endelig blev udleveret, var det myndighedens egen beslutning.

Landbrugsstøtte II

Efter at data om modtagere af EU’s landbrugsstøtte (Se Landbrugsstøtte I) har været offentliggjort i Danmark, vil man gerne have mere detaljerede oplysninger. De ligger i de årlige indberetninger, som medlemslandene er forpligtet til at sende til Kommissionen. For Sveriges vedkommende er indberetningerne blevet udleveret til en svensk kollega. Sagen er endnu ikke afgjort af Direktoratet for Fødevarerhverv (september 2007), men den er interessant, fordi Direktoratet gør sin afgørelse afhængig af, hvad EU-Kommissionen siger.

Landbrugsstøtte III

Denne ansøgning handler om den årlige afrapportering, som EU-landene ifølge reglerne skal sende til Kommissionen. Alle oplysninger samles og forvaltes i en stor database hos EU-Kommissionens landbrugsafdeling, formålet er revision og statistik. Indtil videre har tre forsøg på undskyldninger forsinktet processen siden 2004.


Sejr for EA-gruppen - Gerningssteder skal nu fremgå af retslisten

Siden domstolsreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, har det været et stort ønske fra journalister på lokale medier, at retterne angiver på retslisterne, hvor sagen geografisk hører til. Helt præcist ved at anføre postnummer for gerningsstedet. Det skyldes, at de nye, store retskredse dækker et så stort geografisk område, at journalisterne selv skal undersøge, om retssagerne falder ind under deres lokalområde.


Modtageren af prisen for årets dårligste afslag for aktindsigt 2007 blev afsløret

Offentlighed fører til misforståelser. Særligt almindelige mennesker mistforstår. Sådan lyder den korte udgave af det afslag på aktindsigt Knud Haugmark fra webstedet 'sickpigs.dk' endte med da han ville undersøge dyrlægers ordination af antibiotika til danske svin.


Vetstat: Dyrlægernes brug af antibiotika
(kåring: årets dårligste undskyldning)

Knud Haugmark, der står bag websiden sickpigs.dk har igennem mere end tre år søgt aktindsigt i databasen Vetstat om dyrlægers ordination af anbibiotika til svinebesætninger. Der blev givet afslag med begrundelse i, at offentlighed fører til misforståelser. Særligt almindelige mennesker misforstår.


Ingen indsigt i fælles offentlig adressebog

Aktindsigt i offentlig database (foa.danmark.dk) blev afvist efter ni måneder. Man bad efterfølgende om aktindsigt i dokumenter, der lå til grund for afgørelsen. Det blev afvist med henvisning til truslen om en retssag.


Kun aktindsigt i sundhedsstyrelsen til videnskabelige formål

Dagbladet Politiken ønskede ikke-offentliggjorte oplysninger fra Sundhedsstyrelsens database med data om tvang i psykiatrien. Ansøgning til Datatilsynet resulterede i afslag med den begrundelse, at der ikke var tale om videnskabeligt men om journalistisk arbejde. Sundhedsstyrelsen tilbød at lave begrænset udtræk fra databasen mod betaling efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Lægemiddelstyrelsen ville ikke udlevere data om alvorlige bivirkninger

I december 2002 ønskedes aktindsigt i indberettede bivirkninger (de såkaldte PSUR-rapporter, Periodic Safety Update Reports) fra patienter/læger om bumsemidlet Roaccutan, der i flere lande er sat i sammenhæng med depressioner, selvmordsforsøg og selvmord, også blandt unge i Danmark. Afslag givet med begrundelsen, at 'en PSUR er et ekspertværktøj, skrevet af eksperter til eksperter, og det vil ikke kunne forstås på den rigtige måde af lægmand'.

Rapporter
Åbenhed i de sammenlagte kommuner
IT og aktindsigt
Elektronisk åbenhed hos råd og nævn
Elektronisk åbenhed i nordjyske kommuner
Postlister i Nordjylland
Udvalgsdagsordener
Danske amters og kommuners elektroniske åbenhed
Elektronisk åbenhed hos danske kommuner - amter og statslige institutioner
Mangelfuld åbenhed ved sagsbehandling af Forårspakken


Links til Mediejura

FAQ, regler og artikler om elektronisk aktindsigt
Temasiden "Bøvl med åbenhed"


Kalender

10. december 2008
Møde i UPDATE-netværket om elektronisk aktindsigt.

21. november 2008
Nordisk CAR-dag hos NJC på Danmarks Journalisthøjskole

Referater fra møder i UPDATE-netværket
- Netværksmødet 10-12-2008
- Netværksmødet 09-09-2008
- Netværksmødet 09-09-2008
- Netværksmødet 09-09-2008
- Netværksmødet 09-09-2008
- Netværksmødet 09-09-2008

Mere om aktindsigt

Uafhængige institutioner om FOI:
- Wobbing - how to get docs
- FOIA Centre
- Article 19
- Freedom Info
- Privacy International

Offentlige initiativer om åbenhed:
- EU Transparency Initiative
- EU TI (Green Paper)
- US Department of State (USINFO)
- UK Dep of Const. Affairs (UKDCA)
- Wikipedia om FOI

Andre initiativer om åbenhed:
- Center for democracy and tech.
- Farmsubsidy (EU agri-support)


EA-gruppens medlemmer

- Nils Mulvad (formand)
- Brigitte Alfter, korrespondent
- Katrine Birkedal
- Frode Frederiksen
- Flemming Hvidtfeldt, chefredaktør
- Oluf Jørgensen, afdelingsforstander
- Jesper Ishøj, journalist
- Steen K. Rasmussen, fagmedarb.
- Henriette Vignal-Schjøth, jurist
- Annegrete Skovbjerg, fagmedarb.