Noter til afsnit 4.3 - Tavshedspligt

Offentliggjort 06/16/2011, senest redigeret 08/15/2011

Af Oluf Jørgensen

Tavshedspligtreglerne i straffeloven § 152 - § 152 e fik den nuværende udformning ved lov 1985.573. Denne ændring byggede bl.a. på betænkning 1984.998 om tavshedspligt.

Persondataloven: Lov om behandling af personoplysninger – lov 2000.429 med senere ændringer. Lovforslaget måtte fremsættes tre gange, før det blev vedtaget.

Første lovforslag var L 82, 1997 – 98. Andet forsøg var L 44 1998 – 99. Ved tredje fremsættelse var sket en del ændringer – L 147 1999 – 2000. Lovforslagenes fremsættelse og behandling se www.ft.dk.

Persondataloven bygger på EF-direktiv fra 24.10.1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Registerudvalget afgav i december 1997 betænkning om behandling af personoplysninger (1997.1345).

Forvaltningsloven – lov 1985.571 med senere ændringer. Forslaget til forvaltningslov blev sammen med forslaget til offentlighedslov også fremsat tre gange før vedtagelse: 15.3.1984 (FT 83/84, A 2977), 3.10.1984 (FT 1984/85, A 219) og 2.10.1985 (FT 1985/86, A 61). Forvaltningsloven § 27 supplerer og præciserer straffeloven § 152.

Ved lov nr. 503 af 12.6.2009 blev forvaltningsloven § 28 ændret samtidig med ny bestemmelse i persondataloven § 1, stk.3. Herefter er videregivelse af personoplysninger mellem offentlige myndigheder kun reguleret af persondataloven, dog fortsat suppleret af forvaltningsloven § 29 og § 31.

Andre regler om tavshedspligt
Regler, der blot gentager eller henviser til de almindelige regler om tavshedspligt har ikke selvstændig betydning. Det gælder reglerne i lægeloven og andre love for faggrupper i sundhedssektoren. Særregler præciserer eller udvider tavshedspligten.

En liste over særregler om tavshedspligt findes i bilag 5 til Offentlighedskommissionens betænkning 1510.2009.

Eksempler på regler om tavshedspligt:

Arbejdstilsynet: Arbejdsmiljøloven § 79 bestemmer, at Arbejdstilsynet ikke må oplyse, hvem der har klaget over forholdene på en arbejdsplads (lovbekendtgørelse 268.2005).

Erhvervshemmeligheder: Lovbekendtgørelse 2009.839 og senere ændringer. § 19 regulerer beskyttelsen af erhvervshemmeligheder ved virksomheder med kommercielle opgaver. Ved lov 2004.352 blev tilføjet en bestemmelse i § 10 stk. 3 (nu § 19, stk.3), der betyder at lovens forbud mod at skaffe sig oplysninger om erhvervshemmeligheder eller videregive disse på utilbørlig måde nu gælder alle personer, der har lovlig adgang til virksomheden inkl. journalister, der er på besøg. Ulovlig adgang til oplysninger via indbrud eller hacking straffes efter straffeloven § 263 og § 264. Tavshedspligten for ”erhvervshemmeligheder”, som ansatte har fået kendskab på retmæssig måde, gælder i indtil 3 år efter ansættelsens ophør (§ 19 stk.2).

Luftfart: Luftfartsloven § 89 b bestemmer, at personale ved Statens Luftfartsvæsen og tilkaldte sagkyndige skal hemmeligholde oplysninger, som indberettes om driftsforstyrrelser m.v., der har betydning for flysikkerheden (lovbekendtgørelse 731.2007).

Præster: Kong Christian Den Femtis Danske Lov (1683), 2. bog, 5. kapitel, pkt. 20: "Præsten maa ikke (uden sit Kalds Fortabelse) aabenbare hvad nogen for hannem i lønlig Skriftemaal bekient haver, med mindre det kunde angaa noget Forræderi, eller Ulykke, som Præstens Aabenbarelse kunde forrekommis Og dog bør dens Navn, som det bekient haver, saa vit mueligt er, at fortiis."

SKAT: Skatteforvaltningsloven § 17 fastsætter en generel tavshedspligt for SKAT (lovbekendtgørelse 907.2006).

Skoler: Folkeskoleloven § 55 b fastlægger tavshedspligt om testresultater og opgaver (lovbekendtgørelse 1049.2007).

Sundhedssektoren: Regler om tavshedspligt i sundhedssektoren er fastsat i sundhedsloven § 40, stk.1 og § 200, stk.2 (lovbekendtgørelse 95.2008). Videregivelse til andre formål kræver som hovedregel et konkret og klart samtykke fra patienten (§ 27). Det skal fremgå, hvilke typer oplysninger, der må videregives, til hvem og til hvilke formål. Det gælder f.eks. ved videregivelse til administrative opgaver, politi, forsikringsselskaber eller pårørende. Det gælder også for videregivelse til journalistiske formål.

Udenrigspolitisk Nævn: Lov om udenrigspolitisk nævn § 4 bestemmer, at medlemmerne har tavshedspligt om, ”hvad de erfarer i nævnet”, hvis ministeren eller nævnets formand stiller krav om det (lov 54.1954).

• Gå til forsiden på Mediejuranoter

• hele kapitel 4

Alle noter til afsnit 4.3:
        Pilen markerer dette dokument.

    Afgørelser

    Uddybninger

    Publikationer

---> Retsregler og forarbejder

Denne tekst må frit citeres i uddrag eller som helhed med angivelse af forfatteren og www.update.dk/mediejura som kilde.